De bedste Indeksfonde & ETF

Hvad bør jeg købe?

Markedet for passive investeringsfonde er nærmest eksploderet over de seneste 10 år og fra 2019 blev flere penge investeret i passive fonde end aktive. Det er godt nyt for os private investorer: Udvalget og konkurrencen er stor og omkostninger er blevet presset ned.

Desværre er de danske indeksfonde ofte markant dyrere end deres internationale modsvar, når man sammenligner de årlige omkostninger (ÅOP) og forskellen i ‘spread’ ved køb/salg. Derfor vil du også finde flest internationale fonde i EUR eller USD nedenfor, da omkostningerne går direkte fra dine afkast.

Det store udbud af indeksfonde gør samtidig, at det kan virke ret uoverskueligt, at vælge den rette fond. Prøv blot at søge på Vanguard eller iShares på din handelsplatform eller på Morningstar. Der kommer typisk hundredevis af indeksfonde i søgeresultatet og mange af dem er noteret på forskellige børser med forskellige navne.

For at skære gennem kompleksiteten, har vi samlet en lille liste af vores foretrukne indeksfonde, ETF’er, obligationsforeninger og ejendoms fonde. De internationale fonde nedenfor er typisk de største i verden på deres respektive område og har nogle af de laveste omkostninger på markedet.

Oversigt - Alle fonde og ETF'er

Fakta: Sådan beskattes indeksfonde

Vil du købe indeksfonde for frie midler, altså penge du har fået udbetalt i løn, gave eller tilsvarende, skal du være opmærksom på, at der er forskel på beskatningen af danske og udenlandske indeksfonde. Køber du via dit pensionsdepot er det uden betydning, da skatten her betales årligt uanset.

Udenlandske indeksfonde beskattes nemlig ofte efter lagerprincippet. Her opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af gevinst eller gives fradrag for tab, selv om aktierne ikke er solgt og gevinsten eller tabet ikke er realiseret. Det betyder i praksis, at stiger dit indeks fx 10% i løbet af et kalenderår, skal du finde de penge for at betale din skat. Vel at mærke uden at du har solgt noget i din portefølje.

Det står i kontrast til danske indeksfonde, som beskattes ud fra realisationsprincippet. Her medregnes gevinst og tab i din skatteberegning i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Dvs. det indkomstår, hvor salget finder sted. Beholder du din indeksfond i mange år eller sågar årtier, kan du udskyde din skattebetaling og således tjene renters rente i hele perioden. Det giver en markant fordel på den lange bane (+10 år).

NB: Hold dig altid opdateret på skat’s hjemmeside, da beskatning løbende ændres.

Hvor kan jeg læse mere?

Ønsker du at dykke mere ned i passiv investering vil jeg anbefale Jack Bogal’s bog “The Little Book of Common Sense Investing: The Only Way to Guarantee Your Fair Share of Stock Market Returns” Bogal stiftede The Vanguard Group og startede den første indeksfond i verden i 1976.


Del siden

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Børsgade ApS til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Børsgade kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/brugeres dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læsere gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst [email protected]

Måske vil du også finde dette interessant: