Profil

Investeringsfilosofi

Porteføljeaktivitet

Screenshot 2026-05-22 at 19.48.16

Tabel loader efter 5-10 sek.

Vend horisontalt for udvidet tabel

Studér porteføljerne

Vi kan bruge de aktuelle porteføljerne og trends i køb/salg til flere formål:

  • Kilde til at identificere interessante selskaber, som vi bør se nærmere på og potentielt blive medejere af. Jeg vedligeholder selv ‘watchlists’ med de enkelte porteføljer, så jeg har et overblik over selskabernes nøgletal og kan dykke videre ned i analysen. Er der nye selskaber i porteføljen eller køber de op i selskaber, som de kender intimt og som jeg derfor bør se nærmere på? Hvad siger det om branchen – er der fx mindre virksomheder med samme karakteristika i samme branche, som kan være et bedre køb, men som er for lille til deres portefølje på mange milliarder?
  • Ved at følge porteføljerne over tid kan vi aflæse, hvordan investorerne ser temperaturen på markedet. Er de netto købere eller sælgere af selskaber og er der en trend over flere kvartaler? Hvordan harmonerer det med deres udmeldinger i medierne, shareholder letters, kvartalsrapporter mv.? Bør vi selv være defensive eller offensive dette taget i betragtning?
  • Lære af verdens bedste investorer, ved at analyse de selskaber, som de har købt og solgt gennem årene. Hvordan ser nøgletallene ud for de selskaber de vælger at købe, hvad er et godt selskab for Seth Klarman eller Warren Buffet? Hvilke selskaber vurderer de har en varig konkurrencemæssig fordel (‘moat’) og en fremragende ledelse? Hvorfor købte de på netop det tidspunkt?

Husk...

Uanset hvor eller af hvem du får din investeringsidé, bør du altid lave din egen analyse og udfylde din tjekliste. Hvorfor skulle det være nødvendigt kan man så spørge? To simple grunde:

  • Selv super-investorer kan lave fejl, måske deres valg ikke passer ind i sammensætningen af din portefølje eller ikke harmonerer med dine værdier. Du skylder dig selv at kende rationalerne for den pågældende investering. Det vil samtidig virke som et mentalt værn, særligt hvis aktien falder markant i værdi efter du har købt den. I sidste ende er det din beslutning og din opsparing.
  • Hvis du ikke selv vurderer og dokumenterer dine investeringsbeslutninger, har du ingen mulighed for at lære af dine fejl. Og det er den eneste måde at blive en bedre investor.

Find mere information om rationalerne bag

Ønsker du at lære mere om rationalerne bag de enkelte køb og salg, offentliggør mange af investorerne et ‘letter to shareholders’. Enten hvert kvartal eller som en del af deres årsrapport.

Se eksempelvis Warren Buffet’s årlige brev til aktionærerne i Berkshire Hathaway’s årsrapporter og Thomas Gayner’s shareholder letter på Markel’s hjemmeside.